Johanne Andersen Min tid som mælkebud.
Tilbage til forsiden

I årene 1943-44-45 færdedes jeg daglig rundt i gaderne omkring Færøgade.

Jeg gik bud med mælk fra Aalborg Andelsmejeris udsalg , der' lå i færøgade

43. Mejeriet var bestyret af fru Hansen.

 

Jeg boede hos mine forældre i. Bornholmsgade 55.

Min far var murer og min mor passede hjem og børn, samtidig syede hun alt' vores tøj. I

krigsårene var det svært at købe nyt tøj, så alt hvad der kunne bruges blev syet om, det var min

mor meget ferm til.

 

I efteråret 43 var vi 7 hjemmeboende børn, i en 3'/2 værelses lejlighed. Jeg havde to

voksne søskende der gik på arbejde, vi var tre der gik i skole og to under skolealderen.

 

Vi havde et godt og, trygt hjem med sparsommelige forældre.

Vi fik ikke mange lommepenge, jeg tjente lidt ved at være barnepige hist og her.

Jeg var K.F.U.K. spejder, det gik jeg meget op i, det kostede lidt i kontingent og hvis vi skulle på

ture eller sommerlejr.

Jeg kunne godt bruge lidt flere lommepenge.

 

Da vi skulle i skole efter sommerferien i august måned 43, havde Tyskerne besat flere skoler i

Aalborg, bla.a. Kjellerupsgade Skole hvor vi gik.

Vi skulle nu gå i skole på Østermarken.

Det foregik på den måde, at børnene fra Østermarken gik i skole om formiddagen og os fra

Kjellerupsgade gik om eftermiddagen.

 

På den måde havde vi nu fri hver formiddag.

Jeg begyndte at tænke på, at få et arbejde om formiddagen.

 

En dag gik jeg hen i Mælkekompagniets udsalg, der lå på hjørnet af Samsøgade og. færøgade. Jeg

forelagde mit ærinde, for bestyrinden af forretningen, at jeg gerne ville have job et par timer

hver formiddag.

Det var en venlig dame, men hun mente at jeg var for lille og spinkel til at være mælkebud så jeg

måtte gå med uforrettet sag.

Omkring den 1. oktober åbnede Aalborg Andelsmejeri et udsalg i Færøgade 43.

På det tidspunkt var der i Aalborg to store mejerier Aalborg Andelsmejeri og Aalborg

Mælkekompagni, de havde udsalg forskellige steder i byen.

 

Nu kom der så et nyt udsalg i Færøgade, med fru Hansen som bestyrer.

Jeg kendte den pige der fik plads som bud i forretningen, hun var lidt ældre end jeg og hun gik

også på Kjellerupsgade Skole.

Jeg snakkede lidt med hende og spurgte til hvordan arbejdet var. Hun var ked af at skulle møde kl. 7

hver morgen, så hun ville snart holde op.

Hun ville gerne anbefale mig til fru Hansen.

 

På den måde gik det til, at jeg kunne overtage jobbet som mælkebud.

Mine forældre var ikke begejstrede for mine planer. Det gik mod vinter og jeg skulle møde hver dag

kl. 7, også om søndagen. Det endte dog med at jeg fik lov, jeg tror de regnede med at jeg hurtigt

ville blive træt af det.

 

Jeg er født den 31.12. 1930, så da vi rundede nytår var jeg 13 år og jeg var godt tilfreds med mit

job. Det var ikke så rart at skulle ud i mørket de tidlige morgener, men det var også det eneste der

var ubehageligt.

Når jeg mødte kl. 7, pakkede jeg straks min kurv med mælkeflasker til den første tur.

 

Den første tur gik til Samsøgade til Værftets ejendom , som vi kaldte den.

Kurven var tung, når den var fuld af 1/1 og '/Z liter mælkeflasker, der kunne være 8-i0 flasker i

kurven.

Når jeg kom til en af de opgange jeg skulle ind i, stillede jeg kurven fra mig og løb op ad trapperne

med de flasker der skulle afleveres ved en dør, hvor der ofte stod en tom flaske, der skulle med

tilbage til forretningen.

 

Min rute som jeg gik hver morgen lå omkring Færøgade, det var Samsøgade, Sejrøgade

,Hesseløgade, og en enkelt i Bornholmsgade.

 

Ejendommene i Færøgade 19-51 er bygget i 1942-43, lidt senere kom ejendommene i Færøgade 55-

57.59.

Sidegaderne til Færøgade sluttede for enden af boligblokken, der hvor nu Sjællandsgade ligger, den

gang var der kolonihaver.

 

Ejendommene i Bogøgade, Morsøgade, og sidste del af Bornholmsgade var endnu ikke færdige.

 

Tilbage til min morgentur med mælken.

Jeg gik mange ture frem og tilbage for at fylde kurven op til en ny tur og tilbage med tomme

flasker.

 

Jeg var færdig med min rute ved 9 tiden. Imens havde fru Hansen travlt i forretningen med at

ekspedere de tidlige morgenkunder.

Når jeg var færdig med min tur skulle vi have kaffe, som regel havde fru Hansen dækket bord og

kaffen var klar, vi fik altid dejligt brød med ost og pålæg.

Der kom hver formiddag en vognmand med mælk fra Andelsmejeriet. Det foregik med hestevogn,

en stor vogn med to heste spændt for. Der var en kusk og en medhjælper på vognen. Der var mælk

i flasker og der var mælk i store mælkejunger, som kunderne kunne købe når de havde en kande

eller en spand med til at bære det hjem i. Jeg tror det var sødmælk og skummetmælk der blev solgt

på den måde, det var lidt billigere end mælk i flasker. Smør fik vi også hver dag; det var jo

rationeret, så der skulle afregnes med smørmærker til kusken. Sommetider fik vi æg, men det var

en mangelvare, så de skulle fordeles retfærdigt blandt kunderne,

De stod altid under disken.

Når mæIkevognen havde været der fik jeg fri ved 10 tiden, jeg havde så fri indtil skolen begyndte

kl. 13.

Nu vil jeg fortælle lidt om gaderne og det liv der rørte sig der.

Færøgade og hjørnet ved Færøplads var et livligt sted. Her passerede mange husmødre hinanden,

når de var ude at købe ind til middagsmaden.

Husmødrene måtte købe ind hver dag, der var ikke så gode muligheder for opbevaring af fødevarer i

lejlighederne, så der var livlig handel i butikkerne og mange fik sig en snak udenfor butikken.

 

Forretninger var der nok af.

På hjørnet af Samsøgade den ældste del der går mod Fyensgade, var der et mejeriudsalg på det

ene hjørne i kælderen. På det andet hjørne var der en købmand Dulm.

Overfor i værftets ejendom var slagter Johansen, Ved siden af var købmand Frandsen.

I Færøgade 49 var Østbyens bageri, i nr. 47 grøntforretningen Delikat.

Mellem Delikat og mejeriudsalget i nr. 43, var der en tobaksforretning, og en barber, som vi kaldte

en herrefrisør den gang, og så var der en lille forretning med slik, her solgte de også flødeskum i

papæsker.

Opgangene 43-45-47 havde fælles gård. I denne gård var der nogle små virksomheder.

Der var et værksted der hed O.H., det var vist noget med bilers elektronik.

Der var også en cykelsmed, han hed Jensen. Han lavede en cykel til mig, den første jeg havde.

Det var i sommeren 1945. Fru Hansen vidste at jeg gerne ville have en cykel og da det ikke var

muligt at købe en ny, fik hun Jensen til at lakere et gammelt stel. Dækkene var sat sammen i flere

dele, men jeg var glad for at få en cykel. Jeg husker ikke hvor meget jeg betalte for den.

 

Inde i gården var der også en rulleforretning, hvor husmødrene kom med deres vasketøj , for at få

det rullet.

På hjørnet af Hesseløgade var der en forretning, jeg tror den hed Schou Sæbehus, de solgte

husholdningsartikler og kosmetik.

Forretningen ved siden af husker jeg ikke hvad var, der kom senere en brugs, der blev bestyret af en

hr. Hansen.

Livet i gaden.

 

Der var meget få biler i gaderne, men der var mange børn der legede. Gårdene i Færøgade er meget

små og der kommer ingen sol ned, men i Færøgade var der sol, så her legede børnene, når vejret var

godt. De små kørte kørte på deres trehjulede cykler. De store spillede bold og hoppede i mand med

deres hinkestene, enkelte havde rulleskøjter. Sjippetove var også meget populære, især hos pigerne.

Om sommeren kunne man også se pigerne lege med dukker og dukkevogne. Der var børn i gaderne

hele dagen.

 

Ved 12 tiden kom mange fædre hjem for at spise, det var meget almindeligt, at man havde en times

pause midt på dagen.

 

Hver dag kl. 12. kunne man høre en fløjte fra de forskellige store arbejdspladser, som tegn på at der

var middagspause.

Lidt over kl. 12 kom der en flok arbejdere fra Aalborg Værft, man kunne kende dem på deres sorte

arbejdstøj, de var nu på vej hjem til middagsmaden.

 

Lidt før kl. 13 gik turen så tilbage til Værftet, man kunne næsten stille uret efter dem.

 

Vi havde også en fiskemand, der hed Holm. Han kørte hver dag igennem gaderne med sin vogn,

som han skubbede rundt, mens han råbte " Sild og Rødspætter" så vidste husmødrene at Holm var

der og de måtte ned til vognen hvis de ville købe fisk.

Nogle eftermiddage korn han også med røgede sild og makrel.

 

Der var flere bude der færdedes i gaderne, budene fra købmændene kørte på budcykler ud til

kunderne med varer. Det var vist nok meget almindeligt, at få sine købmandsvarer bragt til

døren.

 

I mejeriet hos fru Hansen, var der om eftermiddagen to søstre der gik bud, de skiftedes til at

være der. De gik begge to på Østermarkens skole.

 

I august 1944 skiftede skolerne mødetider.

Børnene fra Kjellerupsgade skole skulle nu møde om formiddagen og Østermarkens skole

om eftermiddagen.

 

Det medførte at vi bude også byttede tider, så jeg mødte kl. 14 og var der til

lukketid. De to søstre tog så morgenturen.

 

Om eftermiddagen hjalp jeg mere til forretningen og sidst på eftermiddagen gik jeg en

kort mælkerute.

Forretningen.

 

Jeg var glad for mit arbejde, fru Hansen var meget rar at arbejde for, jeg havde det godt og følte mig

værdsat.

Jeg husker ikke hvad jeg fik i løn. En del af mit arbejde var at gå med regninger, der var mange

kunder der havde ugeregning, det var fa der ikke betalte når jeg kom med regningen og når de

betalte fik jeg ofte drikkepenge, det var ikke så lidt det blev til, så jeg var godt tilfreds.

 

I Ø gade kvarteret boede der folk, som man havde indtryk af var bedre stillet end de fleste, det

var de hjem hvor faderen var i fast stilling. Jeg tror der var flest håndværkere og ufaglærte

arbejdere. Der var ikke mange kvinder der gik på arbejde, især ikke når de fik børn.

Det var hovedsagelig børnefamilier, der flyttede ind i de nye og gode lejligheder, gode efter den

tids målestok.

Der var mange pæne hjem, hvor man kunne se at børnene havde det godt, men der var også hjem

hvor der var uduelige husmødre, der ikke havde sans for at holde hjemmet og hvor man kunne se at

børnene så snavsede og forsømte ud.

Jeg husker især et sted hvor der var 3 børn. konen sad altid og drak kaffe, hun var sjusket, der var

meget snavset i lejligheden og børnene var aldrig klædt på, de rendte rundt ofte uden bukser på, der

lugtede fælt i lejligheden.

Når jeg blev budt indenfor, var det for at hente tomme flasker i køkkenet , de stod i bunden af et

skab, de var aldrig skyllet af.

Jeg kan ikke mindes at jeg så de børn ude at lege.

Familien blev på et tidspunkt sat ud af lejligheden, de kom ud at bo i husvildeafdelingen på Gugvej.

Jeg ved ikke hvor børneforsorgen var den gang.

 

Der var også mange morsomme oplevelser.

En dag blev der ringet fra Fødeafdelingen på Kommunehospitalet om vi ville sende besked til en

familie, at konen havde født en lille pige.

Jeg kendte familien, især en af pigerne. De var kunder i forretningen.

Jeg blev sendt af sted med den gode nyhed.

Det var manden der lukkede op, han blev meget glad og jeg fik en skilling for den gode nyhed.

 

I marts måned 1945 blev jeg konfirmeret i Markus Kirken. Det var jo i slutningen af krigen og der

var mangel på alle varer.

Jeg tror at mange piger det år havde en konfirmationskjole, som de havde arvet eller købt brugt,

men det er en helt anden historie.

 

Den I. april var min skolegang forbi, jeg var 14 år og var gået ud af 7. klasse , ligesom de andre

elever i min klasse.

Fuldtidsarbejde.

Nu begyndte jeg at arbejde hos fru Hansen hele dagen.

Jeg gik bud og hjalp til i huset og forretningen, det var et alsidigt arbejde.

 

Forretningen gik godt, vi var stadig 3 bude, der gik vores ruter og derudover de bestillinger på

varer der kom i løbet af dagen.

To gange om ugen gik jeg over på Østerbro til Andelsmejeriets kontor, hvor jeg afleverede penge.

Det var hele omsætningen i forretningen, som jeg bar i fru Hansens indkøbstaske, og afleverede på

kontoret.

Når pengene var talt op fik jeg en kvittering med tilbage.

Jeg måtte love fru Hansen, at jeg ikke sagde til nogen, at jeg gik med alIe de penge.

Der var især mange penge om lørdagen, når vi havde været ude med regninger.

 

Den 5. maj 1945 var en lørdag, den husker jeg særlig godt.

Da jeg kom til forretningen kl. 7, stod der nogle mænd på hjørnet af Hesseløgade og Færøgade lige

overfor forretningen.

De stod med skydevåben i hænderne og de havde frihedskæmperarmbind på, det var den

første gang jeg så sådan et armbind_

Der havde vist nok været et våbendepot i en kælder i Hesseløgade, og nu blev der delt våben ud,

De forsvandt hurtigt fra gaden, der var en særlig stemning af fest og glæde i gaden og i

forretningerne i de dage.

Da jeg den 5.maj gik over på Østerbro med penge, gik jeg til lyden af Markus Kirkens klokker,

alle kirkeklokker ringede en time den dag, for at markere at der var fred.

 

Det var en dejlig tid den sommer og jeg var begyndt at tænke på at få en

uddannelse. Jeg fortsatte hos fru Hansen indtil nytår.

Den 2. januar 1946 begyndte jeg som frisørelev i en frisørsalon, der lå i Samsøgade nr.3, så jeg

blev i Øgadekvarteret nogle år endnu.

 

 

 

 

Tilbage til forsiden