Jette Jensens erindringer
Tilbage til forsiden

Jeg hedder Jette Jensen f. Steffensen. Jeg er opvokset i Læsøgade, er en årgang 45 og efterlønner.

Min meget gode veninde spurgte mig, da jeg fyldte 60. Kan du mærke, du er fyldt 60? Det kan jeg

ikke, sagde jeg. Jeg har jo aldrig prøvet før. Men en ting er sikkert. Jeg er efterlønner, er fredet i

klasse A, kan gøre, hvad der passer mig, og er i gang med at genopfriske mit EDB.

 

Jeg så en annonce i Vejgård Avisen om Internetcafeen på Sønderbro Skolen. Jeg mødte op af ren og

skær nysgerrighed. Jeg blev godt modtaget, og allerede første gang, fik jeg fik lært en masse De der

hjælper os, er bare så flinke, og har en tålmodighed uden lige. Man både lærer noget, og er samtidig

social. En dag, vi sad og snakkede over en kop kaffe, hørte Lars, at jeg var opvokset i Læsøgade Jeg

kunne godt se, at han fik julelys i øjnene. 'Han spurgte, om jeg havde lyst til at fortælle om min

barndom i Ø-Gadekvarteret, han syntes, det lød spændende. Det ville jeg gerne. Jeg synes selv, jeg

har haft en både god og spændende barndom.

 

Jeg er ud af en stor familie. Min bedstefar hed Jens, han var møller i Vårst. Han var gift med Marie,

de havde 10 børn. Jeg er den 3 yngste, ud af en søskendeflok på 8. Dine, mine, vores og andres. Min

far var enkemand med fire små børn. Min mor var alene og ugift med mig og min storesøster. Hun

blev husbestyrerinde, hos min far, og så blev de gift. De boede dengang i Ivar Huitfeldts Gade i

Vestbyen. Min far var vicevært, samtidig med, at han arbejdede på Forvalterkontoret på FDB i

Jyllandsgade. Mine store brødre hjalp far med at feje fortov og kaste sne.

 

Søndag eftermiddag, når vi besøgte mine bedsteforældre i Tværgade, var det på gåben fra Vestbyen.

Vi havde ikke råd til at køre så mange med bus. Jeg sad som den mindste i barnevognen, en ovenpå

og de andre ved siden af. Dengang sov min mor og far til middag om søndagen. Min søster havde

de dejligste prop træk krøller. Dagen før, hun skulle til fotografen, legede min bror frisør, nede

under trappen, da mine forældre sov. Han klippede alle krøllerne af, på nær en bag hvert øre. Så

gemte han dem i en skotøjsæske. Nej, hvor var vores forældre gale, da de vågnede. Vi var rigtig

fine, når vi drog af sted om søndagen. Far havde jakkesæt og blød hat på.

 

Pladsen var trang med så mange børn. Men så byggede Vanggården lejligheder i Østbyen, og mine

forældre var heldige at fa en dejlig stor 4-værelses lejlighed i Læsøgade 22, med eget bad, over-

værelse, stort kælderrum og viktualierum, som blev brugt til opbevaring af konserves, henkogte og

syltede frugter og grøntsager. Alt af egen avl. Min far var selvforsynende med frugt, bær og

grøntsager. Han havde en kolonihave på C.H. Ryders Vej i Gug, samt et stykke jord, som han havde

lejet. Ville vi tjene en skilling, kunne vi plukke nogle bær, og sælge dem til gartner Nielsen i

Vendsyssels Gade.

 

Grunden på C. H. Ryders Vej blev byggemodent, og far solgte den til en murermester, Jørgensen,

på Østre Alle. Han købte en ny kolonihave i "Fritiden" på Mylius Erichsens Vej, hvor han var

formand for "Haveforeningen Fritiden". I mange år. Min mor ville kun med i haven søndagen, for

så var der en nogle at snakke med.

 

I Læsøgade fik mine forældre 2 drenge, Per fik min mor som 41-årig, og hvor var vi sure, da hun fik

Jens som 43-årig. Men vi syntes alligevel, han var sød, og stod og beundrede ham, da han lå i

vuggen. Vi skændtes da også om, hvem der skulle passe ham. Han havde en sjov vane. Han brugte

to sutter, en til at lugte til, og en i munden. Vores forældre manglede aldrig barnepige. Det var en

selvfølge, at de store passede de små. Vi sov i 3-mands køjer, og når vores forældre var i byen, lå

mine store brødre i de øverste køjer med en stor pind, og hamrede i loftet op til Hjørringgård oven

på, så der blev hul i loftet, og pudset dryssede ned. Så vrælede vi, og fik besked på, at hvis vi sladrede, fik vi tæsk. Så var det bedre, når min søster passede os sammen med sin kæreste. så fik vi

altid slik.

 

Vi var 32 børn i opgangen, Læsøgade 22. Vi havde altid nogen at lege med, vi løb ud og ind ved

hinanden. Dengang gik mødrene ikke på arbejde. Da vi blev større, fik min mor noget rengøring for

Sparekassen og Vanggården. Så kunne hun lige nå at komme hjem og kalde på os, inden vi skulle

på arbejde eller i skole. Min far kørte sparebud om aftenen. Folk købte sparemærker, satte dem i en

bog, og fik pengene udbetalt til jul. Derfor hed det også "Julens Glæde." Lørdag eftermiddag var far

på Væddeløbsbanen, hvor han passede Totalisatoren. Han syntes vi skulle spille

en lørdag, og jeg kan huske, at jeg vandt 35 kr. i første løb.

 

Vi kom meget i Østre Anlæg. Der var en dejlig stor legeplads, og en ishytte Der var også en

indhegning, hvor man kunne soppe. Nogle gange tog vores brødre os med ud til Kjærs Mølle Å.

 

I nærheden af Sønderbro, var der vogne, hvor der boede sigøjnere. Damerne bandt børster, som de

solgte ved dørene, og de havde tit deres børn med. Min mor spurgte altid, om de manglede noget

tøj, og så byttede de med børster. I gårdene var der gårdmusikanter. Det var Brdr. Mundeling. Den

ene spillede på sav. Folk sad i vinduerne og lyttede, og smed mønter ud i et stykke papir. Dem

samlede vi børn op og gav til dem.

 

Skoleåret startede den l. april. Vi var 7 børn fordelt på 3 skoler. 3 på Sønderbroskolen.. 2 på Øster

Markens Skole. De 2 yngste brødre Alle Skolen Jeg kom i skole som 6-årig, fordi naboens datter

Kirsten skulle starte, men vi kom ikke i samme klasse alligevel. Hendes far havde en pølsevogn i

rundkørslen ved Fynsgade, derfor kalde vi hende "Pølse Kirsten". Vi var fire i min klasse, der hed

Jette. jeg blev kaldt for "Steff, fordi vi hed Steffensen til efternavn. Min allerbedste skoleveninde,

Jette Holtebo, og jeg sad selvfølgelig ved siden af hinanden. Det bedste var, hvis Jette spurgte, om

jeg måtte sove ved hende om natten, hun var enebarn og boede i Ærøgade. Når hun holdt

barnefødselsdag, var vi med hele klassen, både drenge og piger. Hendes forældre havde en 2-

værelses lejlighed, og ryddede hele soveværelset, så vi kunne lege og spille bold.

 

Vi skrev med penneskafter. En dag sad Jette pludselig nede på gulvet og rodede. Da jeg kiggede

ned. kom jeg til at grine højt. Hun sad og græd. Hun havde tabt sit penneskaft. Så røg jeg udenfor

døren. Vores lærer på Østermarkens Skole, hed Hansen, og fordi han haltede lidt på det ene ben,

kaldte Vi ham for "Halte Hansen" Han var meget striks, men dengang lærte vi noget. Tabellerne

kunne vi næsten i søvne. Og vi lærte at stave og det har hængt ved lige siden. Vi lærte skråskrift,

jeg synes er en meget personlig skrift. Dengang svarede man heller ikke lærerne igen. Vi havde

en gårdvagt, der hed Thon, han var meget striks, og sagde man noget til ham, fik man en over

fingrene med spanskrøret. Min søster fik engang en på kassen, fordi hun holdt døren for ham.

 

Jeg, kom i Mellemskole på Alle Skolen som var ret ny dengang. Vi havde dengang 25 min.

spisefrikvarter, og løb hjem for at spise, 2 retter mad hver dag, og gud nåde og trøste min mor, hvis

ikke maden var færdig. Min far cyklede hjem og spiste, og kunne endda nå at fa sig en lille lur på

divanen. Min mor var en knag. Selvom hun havde været på kaffe slabberads hele formiddagen,

kunne hun nå at lave mad på godt '/z tim., men så var det hele også forberedt, når kartoflerne kom i

kog, blev de sat ind i sengen og kogte færdig. Min far sagde altid. Der er et stk. kød til hver, og så

kan I få alle de kartofler, I kan spise. Men så var det også nogle store bøffer og frikadeller.

Desserten var næsten altid hjemmelavet frugtgrød. Om søndagen var der nogle gange syltede pærer

med flødeskum. Søndag formiddag var vi i Søndags Skole i Markus Kirken. Der var en lærerinde, frk. Klitgård helt

oppe foran. Hende kunne vi ikke lide, så vi gemte os altid nede bagved. Jeg blev også konfirmeret i

Markus Kirken ved William Larsen.

 

De fleste af mændene i kvarteret arbejdede på Aalborg Værft, og når de cyklede hjem om

middagen, kom de som en stor sort sværm hen ad Sjællandsgade. Min veninde Kirstens mor blev

enke. Hun købte en pølsevogn, som blev sat på Østerbro ud for Aalborg Værft. Det gik strygende,

da Værftet var der, men da det lukkede, lukkede pølsevognen også.

 

Min far ville ikke have, at vi stod på gadehjørnerne og hang, så måtte vi hellere tage vores venner

og veninder med op. Jeg kan huske, når mine brødre havde kammerater på besøg, så skar min mor

et helt hjemmebragt franskbrød op med ost på, og der blev lavet spandevis af kaffe og te. Alt brød

var hjemmebagt. Min mor og far købte en stor gasovn. Der blev bagt hver lørdag. Boller, franskbrød,

julekage, hvide og brune lagkagebunde. Det var min far, der stod for bagningen, han var også

udlært bager. Der var mange munde at mætte, og familien besøgte hinanden meget dengang, særlig

søndag eftermiddag.

Familien boede tæt på hinanden. Mine bedsteforældre i Tværgade, min onkel, frisørmester Magnus

Pedersen på Hadsundvej. Min fætter Kaj, er med i lokalforeningen i Vejgaard. Min onkel, Louis

Severinsen, ejendomsmægler, i Hesseløgade. Min mors tvillingebror i Norgesgade, og min onkel

Edwin og moster Mary, boede først på Hadsundvej ovenpå Hupfeld, og senere i Norgesgade. Edwin

var møbelsnedker på Værftet, og gammel naver. Mændene fik et slag kort, og børnene legede.

Damerne strikkede og snakkede. Bølgerne gik sommetider højt, så min bedstefar måtte hæve

stemmen. Nogle gange var de ved at komme op og toppes, fordi de spillede om penge. Min far

elskede en rigtig stor opvask, en smøg i kæften, og to store drypperter på næsen, så var han tilpas.

 

En gang om måneden blev der handlet stort ind. Min far havde en købmands bog, hvor der blev

skrevet op, hvad vi manglede. Når varerne var ekspederet i FDB, kørte budet ud til min mor med

varerne. Jeg har snakket med budet fra FDB, han bor i Samsøgade i dag, og kunne godt huske min

mor og far. Der var et stort kræmmerhus bolcher med oven i kassen til vi børn. En gang imellem

kom min far også hjem med en stor pose æbler eller appelsiner, der var lidt stødt. Så skar vi bare det

dårlige væk, og nogen gange fik vi en sukkerknald i appelsinen. Jeg har en bekendt, der er opvokset

i Priorgade, og han og hans brødre har faet mange æbler og appelsiner af min far.

 

Til jul blev der købt ekstra ind. Konfekt, slik, dadler, nødder og frugt. Det blev gemt i det store

indbyggede skab i soveværelset, sammen med de hjemmebagte småkager, som blev tapet til. Når

mor og far var i byen, gik vi ombord i småkagerne og slikken. Min søster gik på jagt efter sine

julegaver. Hun kunne ikke vente til juleaften. Den sidste dag før juleferien, skulle vi have en pose

med slik og frugt med i skole, men da var det hele væk. Så måtte min far handle igen, og min mor

måtte til at bage igen. Til jul fik vi flæskesteg, og det hele blev stegt hos Læsø Bageren på hjørnet.

Så havde man en bøtte med til sky, til at lave sovs af.

Dengang havde man ikke køleskab og fryser, så der blev købt frisk kød og fisk ind hver dag. Fa.

Bols Jensen, hentede store isblokke ved Cold Stores om morgenen. De var mange ansatte, som

kørte rundt i gaderne i hestevogn, og leverede en stor isblok på dørmåtten en gang om ugen. Hvis

man ikke var hjemme, løb vandet sommetider ned af trappen. Så havde man et lille skab, hvor

blokken blev lagt ind i. Når det var frost, blev kødet lagt ud på altanen. Mine forældre blev skrevet hos mælkemand Pedersen i Himmerlandsgade Der blev betalt en gang

om måneden, når min far fik løn. Der var en familie i opgangen, som kom ude fra "Øen", som var

husvildebarakker på Gugvej. De havde ikke så mange penge at gøre med, og så spurgte de min mor,

om de kunne få skrevet i hendes bog. Manden lovede mig en 25 øre for at gå til mælkemanden, men

den fik jeg aldrig.

 

Der var utrolig mange forretninger. I Vendsyssels gade var der næsten en på hvert gadehjørne. På

hjørnet af Vendsyssels Gade og Samsøgade en stor købmand. På det andet hjørne, gartner Nielsen. I

Læsøgade en stor kiosk, "Alba Kiosken". Hjørnet af Himmerlandsgade og Vendsyssels Gade stor

købmand. Om hjørnet i Himmerlandsgade slagter og Mønsterbageriet. I middagspausen købte vi et

lille franskbrød, og hulede ud, og puttede så flødeboller indeni. Mælkemand Pedersen, og på

modsatte side af Vendsysselsgade en købmand, en damefrisør," Jennys Køkken", som var en

viktualiebutik, en stor købmand, Læsøbageren, slikforretningen Guldborg, købmand Albin, og

bager Eriksen på hjørnet af Samsøgade og Vendsyssels Gade.

 

Når min mor vaskede storvask, varede det en hel uge. Om aftenen blev der lagt i blød, i koldt vand.

Næste morgen blev der tændt op i gruekedlen ved 6-tiden, tøjet blev taget op og vredet. Det blev

hængt op på tørreloftet. Det varede ca. 2 dage at få det tørt. Om sommeren var der en stor tørreplads

i gården. Til sidst blev der rullet og strøget. Der var mange skjorter, min far havde ren skjorte på

hver dag.

Når vi fik nyt tøj, var det næsten altid ens. Vi havde en tante Maren, som boede på Boulevarden,

næsten lige ved siden af fhv.borgmester, Kaj Kjær. Hun var meget dygtig til at sy. Hun syede

forretningskjoler til skotøjshandler, "Engelbredt's damer. Min søster og jeg fik engang ternede

kjoler, og så fik mine brødre ternede skjorter. Jeg fik også syet mit konfirmations tøj hos tante

Maren. En rigtig flot hvid kjole i "Schweitzerbroderi", og en flot rød dragt til " Blå Mandag". Vi var

hele klassen i "Tivoli Karolinelund.

 

Vi var altid pæne og rene i tøjet. Den 1. maj kom vi piger i sommerkjoler, strutskørter, og hvide

ankelsokker, og drengene i korte bukser.

Om vinteren kælkede vi på "Signalbakken". Når der var frost, lavede Kommunen skøjtebaner på

Sportspladsen i Østre Anlæg. Der fik vi mange timer til at gå, og så kunne vi købe varme vafler. Vi

havde ikke kunstskøjter dengang, nej, det var skøjter med skruer, som blev skruet fast på støvlerne,

og så kørte vi på skruerne. Dengang var der masser af sne, og vi byggede sne huler næsten helt op

til første sal. Vi sloges i sne og førte krig mod Himmerland, med store kæppe. Himmerland var på

den anden side af gaden. Der var hård frost dengang, med mange istappe ved taget, særlig i

Sjællandsgade. Der var en mand, der blev dræbt. Han fik en istap i hovedet. På modsatte side af

Læsøgade boede Inge Nesgård, i Samsøgade Birgit Ekstrøm og Thorkild Kristensen.

 

Vi gik på mol, der var nogle dejlige store haver på Sohngårdsholmsvej. Det var mere spændende,

end at få frugt fra min fars have.

En gang om året, var vi med skolen på udflugt Vi var med toget til Tolne. Vi havde madpakker og

sodavand med. Vi spillede langbold, og bagefter dansede vi i den store pavillon. Det var vores gymnastiklærerinde, Aase Jacobsen, der stod for langbold. Selv om jeg var den

mindste, var jeg den, der kunne kaste længst. Vi spillede også rundbold i skolegården, når vi havde

gymnastik.

 

Dengang kom vi gratis til skolelæge og tandlæge. Den ene kaldte vi for "Hestebrækkeren" Jeg var

ved fru Sejersen, hun kaldte mig sin lille blomst, jeg var så bange, så jeg ikke turde sige noget.

 

Vi cyklede også meget ud i Blegkilde. Det var på den tid, vi begyndte at se efter drenge. Så lånte el.

huggede vi min mors læbestift. Den var meget rød, et ordentligt lag på, og så gjaldt det om at kysse

drengene. Vi gik også med drengene i Østre Anlæg. Der havde vi noget, man kaldte for "Piftere",

det var en lille metalfløjte vi piftede i, og så gjaldt det, om at pifte højest efter drengene.

 

Vi fik ikke lov til så meget, når vi var så mange børn. Dengang var der biograf på Hadsundvej,

"Kinografen" el. stalden, som vi også kaldte den, fordi vi skulle ud i gården, for at komme på

toilettet, og de sagde også, at der havde været stald før i tiden, og der havde også været heste..

Dengang var der jo mange store gartnerier, hvor Vejgaard er i dag.

 

Min veninde Jette, var enebarn. Hun spurgte altid om søndagen, om jeg måtte komme med i

biografen. Min far sagde nej, så skulle de andre også. Jeg kunne komme med på en gratis gåtur til

"Østre Anlæg", og så var jeg sur. En anden veninde, Nanna, kunne godt lide at komme hos os, fordi

der altid var masser af Anders And blade at læse i, og der var altid nogen at lege med., hun havde

kun selv brødre. Hun fandt også hurtigt ud af, at jeg var ret god til dansk stil. Engang lånte hun min

stil, og skrev direkte af efter den. Jeg havde skrevet om et firma, der havde vundet en licitation. Det

syntes hun jo lød meget teknisk, men hun fik at vide af læreren, at Jette var god til stil, og det skulle

hun aldrig gøre igen.

 

En af mine veninders mor var damefrisør. Når vi skulle til børnefødselsdag, fik vi altid lavet krøller

ved fru Christensen. Engang jeg fik ordnet hår, slog jeg hovedet på radiatoren, blodet styrtede ud,

og jeg røg en tur på skadestuen.

 

Jeg brækkede engang armen i skolefrikvarteret. Min lærerinde fulgte mig op til skolelægen, og

pludselig begyndte de at snakke engelsk. Så, tænkte jeg, det må være alvorligt. Ambulancen kørte

den vej af min mor, for at spørge, om hun kunne tage med. Det havde hun ikke tid til, hun var ved at

lave mad til min far og mine søskende, men vi kunne køre den vej af Jyllandsgade, og se efter far,

for det var ved den tid, hvor han var på vej hjem, for at holde middagspause. Så tog han med.

 

Når folk spurgte min far, om han havde bil, sagde han altid. Ja, jeg har en Mercedes, og den holder

nede på gaden. Det var hans fine grønne cykel. Min onkel kunne ikke få kørekort til bil, så tog han

kørekort til motorcykel, og købte en "Goggomobil" eller Kabinescooter. Den var god nok til ar køre

til Lundby Krat, hvor min moster og onkel havde sommerhus.

 

Oven for Alleskolen var der en sti, som vi kaldte for "Kærligheds Stien". Der kom "Janner-Jan"

næsten dagligt gående, med sin store brune kuffert, og råbte Lojsedler, Lojsedler, 1 kr." Han boede

dengang på toppen af Frydendalsbakken sammen med sin mor. Han sov sammen med hende om

natten. Da han døde, blev hans hoved testamenteret til Videnskaben. Han var født med to ganer. Der

var også en markant person i gadebilledet, som vi kaldte for "Reserve Jesus". Han havde langt gråt

skæg og hår, og kørte rundt på en hvidmalet cykel med et rødt kors på. Vi cyklede tit til Hesteskoen med mine forældre om søndagen. Det var en heldagsforestilling Vi

havde madpakker, kaffe, saftevand og kage med. Vi mødte næsten altid naboen og deres børn, så

snakkede de voksne, og børnene legede. Min mor fandt ud af, at der var mange hyldebær på vej til

Hesteskoen, og da de var modne, var hun sammen med nabokonen ude og plukke, og der blev en

masse dejlig hyldebærsaft og hyldebærsuppe, som vi fik med tvebakker og æblestykker i. Min mor

havde en stor saftkoger, som hed en "Tutti-Frutti".

 

Et andet yndet udflugtsmål var "Poulstrup Sø" og Lundby Krat. Min moster Mary og onkel Edwin,

havde sommerhus i Lundby Krat. Så var der rigtig gang i den med alle vi børn. De havde en gynge,

og skubbede vi rigtig til, kunne vi nå helt op til den øverste trætop. Næsten skråt overfor, havde min

onkel Magnus sommerhus.

 

Når der var rigtig varmt, cyklede vi ud til "Kritten", som lå på Rørdalsvej, og badede. Det var et

lille stykke med sand og vand. Engang vi sad på tæppet og nød solen, var der en flyver, som faldt

ned i nærheden. Den ramte på Nørresundby siden, og vi kunne se røgen og høre ambulancerne med

udrykning. Der var nogle, der svømmede derover, der var jo ikke så langt.

 

Min brors kammeraters forældre havde sommerhus ved Hesteskoen. Min søster og jeg fik

sommetider lov til at komme med derud. Vi havde vores fine sommerkjoler på.. De havde en lille

båd, og når vi var kommet ud på Limfjorden, sagde de. Nu kan I godt hoppe i, I kan sagtens bunde

sagtens bunde. Så stod vi i vand til livet, og drivvåde kjoler.

 

Når der var sommerferie fra skolen skulle vi børn afsættes. Mine forældre kunne jo ikke have os

gående hjemme hele ferien og kede os. Vi kunne komme gratis med toget igennem skolen. Vores

farmor i Langelandsgade i Aarhus var en statelig dame med knold i nakken, sort kjole og hvid

knip-linge krave Hos hende var min søster og jeg, det var lige overfor "Den Gamle By". Der var

sommetider underholdning om aftenen. Nogen gange var vi med min mor og far i Ry, ved bed-

stefar og bedstemor. Han havde et rigtig flot hvidt skæg, snoet som et cykelstyr, og de havde en

dejlig Lassie-hund. De andre kom til min fars søskende på gårde udenfor Aarhus. Sommetider kom

vi også landet. Der var dejligt. Vi hjalp til, så godt vi kunne. Vi fik masser af frisk luft og en god og

sund appetit. Vi fik en god solid føde, og dejlig frugtgrød næsten hver dag med rigtig komælk på.

En gang om ugen kom vi i bad. Det foregik i en stor zinkbalje ude midt på køkkengulvet, vi var fem

til at bade, for min faster og onkel havde selv 3 børn. Der var også tid til leg, det foregik oppe på

høloftet eller i laden. Nogle gange gik vi ind til dyrene og legede gemmer.

 

Da vores søster blev gift og flyttede til Esbjerg, var mig og min søster på ferie der. De havde så

mange stikkelsbær, så vi blev altid sat til at plukke bær, og det var min søster træt af..

 

Nogle af vi søskende gik til svømmeundervisning med skolen på Friluftsbadet. Nogle gange var

vandet ikke mere end 16 grader. Nogle gange cyklede vi derud, nogle gange tog vi bussen. Det var

dengang Marius Andersen var bus dreng. Han gik med en brun lædertaske, og en rulle med billetter

på maven. Så prøvede vi at snyde med at betale, for så havde vi pengene til is. Om vinteren

måtte vi komme til sport, Casper spillede fodbold på Chang's divisionshold, min søster gik til dans

hos Kristensen i Kompagni Huset på Østeraa. Jeg gik til ballet hos Gerda Snoor, Vesterå. Jeg var så

stolt, når jeg havde min fine hvide tylskjole på, når vi havde afslutning på Aalborg Teater. Mine forældre havde en rejsegrammofon, men kun en LP. "Hen til kommoden og tilbavs igen". Den

blev spillet utallige gange. Så dansede vi med hinanden, inde i spisestuen. Sommetider legede vi

skolestue i det ekstra værelse, og så var bror Søren altid skolelærer.

 

Vores juletræ blev altid valgt med omhu. Min far ville altid have et meget stort træ, men også meget

åbent. Dagen før den 24. pyntede han altid træet, når vi børn var lagt i seng. Vi havde klaver i mit

hjem. Min søster, var meget dygtig til at spille, hun spillede julesamlerne, og så dansede vi rundt

om træet, og sang i vilden sky. Vi havde jo ikke problemer med at nå rundt.

Dengang var det levende lys i hele træet, og far havde altid en spand med vand, og en våd gulvklud

parat, hvis der skulle ske noget. Vi fik ikke så meget i gaver, men vi var glade for det vi fik, og der

blev ikke gjort forskel. Mange gange var det noget, min far selv havde lavet.

 

Til jul kunne min far få billetter til HK's store juletræ i Aalborg Hallen. Det var noget, vi glædede

os til i lang tid. Vi blev pyntet, fik krøllet hår og kom i det stiveste puds. Min far kunne få alle de

billetter, det skulle være, selv om vi var så mange. Dengang var poserne også meget større og bedre,

end de er i dag.

Mine forældre havde ikke fjernsyn. Vi spillede kort, Ludo, Matador og snakkede. Udendørs spillede

vi rundbold, hinkede med hinkesten, hoppede i reb og legede med hønseringe, og legede skjul..

 

Min søster og svoger var de første i familien, der fik fjernsyn. Så samledes vi der lørdag aften, for at

se underholdning med, Svend Pedersen, Volmer Sørensen, og Dr. Lieberkind. Når det var slut og vi

skulle hjem, var der sort af mennesker på gaden. I Danmarksgade hos L. K. Kristensen, stillede de

et fjernsyn i op i vinduet, så sad folk udenfor om aftenen, og kiggede fjernsyn. Dengang kunne folk

få en mønt boks sat på fjernsynet, og så skulle man komme 1 kr. i, for at se fjernsyn.

 

Da mine brødre skulle prøve at ryge, foregik det i det store kælderrum. De købte en pakke tobak, og

så rullede de det i nogle store blade.

 

Da vi blev ældre fik vi et over værelse. Der hørte et med til lejligheden, og vi kunne leje et for 10

kr. om måneden, af de beboere, som ikke brugte det. Så kunne vi jo have lidt privatliv, når vi fandt

en kæreste. På et tidspunkt var vi fire, der boede på gangen. Om aftenen gik vi på "Fritidshjemmet"

på Østre Alle. Der spillede vi bob og snakkede. Hvis vi manglede lommepenge, måtte vi sørge for

at tjene dem selv. Nogle af mine brødre havde en bud plads, Erika og jeg gik med aviser, og der

vankede altid drikkepenge, når vi var ude med regninger om fredagen.

Da vi fik stemmeret, sagde far altid til os, I ved, hvad I skal stemme på, vi er af arbejderstanden.

Kun en gang har jeg stemt anderledes. Jeg arbejdede hos L. K. Kristensen i Danmarksgade. Min

kollega sagde til mig. Du skal stemme på Glistrup, han lover 0 i trækprocent.

 

I Mellemskolen var jeg med skolen til Bornholm, og da vi fandt ud af, at vi kunne komme hele

turen med skolebillet, var vi seks piger, som tog af sted sommeren efter. Vi havde vores cykler med,

boede på vandrerhjem, der var kun ca. 10 km imellem hvert. Det var en dejlig tur, og jeg tror nok, at

vi mest levede af røde pølser og spaghetti. Det var det hurtigste og nemmeste, vi skulle jo nå at se

en masse.

I mit voksenliv blev jeg engageret i en Afdelingsbestyrelse. Vi deltog i et Tale- og Kommunikations

kursus, hvor vi skulle fortælle om vores bedste ferieoplevelse. Jeg fortalte om vor tur til Bornholm. Til sidst sagde jeg, og lagde tryk på det. Og de som ikke har været på Bornholm. PRØV-DET,

PRØV-DET. Det var dengang reklamen med "Allways" var i TV. Så folk skreg af grin.

 

Lørdag eftermiddag var vi til Børneforum i Tivoli, det var børnekonkurrence i sang, så kunne folk

stemme på, hvem der var den bedste. Onsdag aften var der Amatørforum. Det var voksne, der sang.

Der var næsten altid en dame fra Læsøgade med, som vi kaldte for Sang-Lis. Hun gik altid og sang

på gaden. Der var også "Parkunderholdning" i Skovdalen. Det var bred underholdning med sang og

dans Det var mest Peter B. Jensen og Henning Fogh, der optrådte. Sommetider var der Cirkus og

Tivoli på Sauers Plads. Det var spændende, at kigge på alle de fremmede mennesker og dyr. En

gang imellem kunne der også blive råd til, at vi fik en cirkusbillet.

 

Da vi blev ældre, gik vi til bal på "Folkets Hus" i Nørresundby eller "Landlyst" i Svenstrup. Vi

skulle med den sidste bus hjem fra Svenstrup, ellers var det en taxa, og det var dyrt. Os her fra byen

var lidt ugleset, når vi kom i vores smarte tøj. Bondepigerne skulle være færdige med at malke, så

de kom med skiftetøj i en pose og curler i håret. Ud på toilettet, curlerne af, lidt vand under armene,

en kam i håret og så var de klar. Der var næsten altid slåskamp derude, det var en som hed, John

Kriger, som absolut ville slås.

 

Når vi kom hjem til Aalborg, skulle vi hen til Læsø Bageren og købe varme smørkager. Det var så

fedtet, så det løb ned af hagen. Engang var der en dame overfor bageren, som ringede til politiet og

sagde, at der blev solgt hash ovre ved bageren. Hun havde set nogen stå med nogle hvide poser.

Søndag eftermiddag var vi til Matine på Ambassadeur. Der kunne vi sidde hele eftermiddagen over

en cola. Så håbede man bare på, at komme ud og danse, og blive inviteret i biografen søndag aften.

Det var på den måde, jeg traf min første mand. Han tog mig med ind og se "Rædslernes Circus" i

Fotorama på Nytorv.

 

Dengang var det moderne med håret sat op, man touperede håret, kom en valk indenunder, og

tonsvis af hårlak, for at få det så højt som muligt. Nogle brugte også franskbrød indenunder, og

engang var der en dame, der væltede på cykel i Sjællandsgade, og ud røg et par sorte dametrusser.

De unge mænd havde sideskilning." Brylcreme" i håret, og et stort fald ligesom Elvis Presley og

Cliff Richard. Vi dansede dengang, jive, rockn-roll og twist.

 

1. juledag var alle forretninger lukket, og så promenerede vi i Bispensgade. 2. juledag var der

boksestævne i Håndværkerforeningen. Det gik nogle gange bare ud på, at få nogle øl, for nogles

vedkommende.

 

Der var heller ikke råd til så meget afskåret pålæg. Da min bror, Søren, kom i tømrerlære, ville han

ikke have andet end syltetøj med. Min mor smurte 10 hele med syltetøj. Efterhånden som vi kom i

lære, begyndte vi at betale kostpenge hjemme, og så var der ligesom råd til lidt mere.

 

Jeg ville gerne på kontor, og naboens søn, Niels, som arbejdede ved Ulf Bolighus, skaffede mig en

læreplads. Vi havde 2 meget flinke chefer. Den ene var, Orla Ulf Nielsen, og hans far Christian.

Hver mandag fik Chr. Ulf Nielsen besøg af sine børnebørn. Jeg havde åbenbart en stor stjerne hos

ham, for det var altid mig, der skulle gå ærinderne. Først til "Elite", på Østerå, efter hjemmelavede

chokolade frøer. Så til røger Holst i Lille Nygade, efter røget laks. Ved bageren på Bredgade, et

stort hjemmebagt brød. Og til sidst i Danmarksgade en stor othellolagkage. Ulf Nielsen stod altid og

ventede på mig, og når jeg var udfor hans kontor, kiggede han sig til begge sider, og sagde så. UHM, frk. Steffensen, kom lige her. Så lukkede han døren ind til kontoret, og så fik vi en chokolade

frø hver. Dengang sagde man, De og frk. og hr.

 

Hver måned efter den første, blev eleverne sendt ud med kvitterede regninger. De fleste

håndværksmestre og firmaer havde en konto. Og så skulle vi ud og se, om vi kunne få pengene

ind. Jeg blev engang sendt til Vejgård på Lottevej for 2,90 kr. Der var ingen hjemme, men en af

eleverne, der havde knallert, forbarmede sig over mig og kørte derud igen. Om vinteren, når der var

rigtig koldt mødtes vi på et tidspunkt på "Calif'Bar" i Algade, det var en kaffebar. Så var der nogen

der skrev på sedlen, "er ikke hjemme". Vi havde den fordel, at når der kom udsalgsvarer hjem,

måtte vi tage det fra, som vi ville købe. Og vi fik oven i købet -20%.

 

Om fredagen, hvor vi arbejdede længe, købte vi smørrebrød hos K.K. Smørrebrød i Slotsgade. Når

vi havde fri kl. 20.00, gik vi sommetider på Duus Vinkælder, og fik en fyraftens øl.

 

Vi var fem elever, som havde en strikkeklub sammen. Når det var min tur til at holde det, var vi om

sommeren oppe i min fars have. Så fik vi lov til at plukke jordbær, og havde selv fløde med.

Tirsdag eftermiddag havde vi elever fri, for at komme i Handelsskole. Jeg var heldig, at der var

flere lærere, som havde været på Alleskolen. Så jeg var lidt favoriseret, og fik da også et år rent UG

til eksamen. Det var en lærer, Wurtz.

 

Til trods for, at vi var så mange børn, kom vi godt i vej. Else og hendes mand har danseskole i

Esbjerg. Casper er uddannet tømrer, senere formand for tømrer-snedkernes fagforbund i Aalborg,

Søren tømrer, min søster medhjælpende hustru for sin mand, som var murermester. Per er pedel og

kunstner i sin fritid, og Jens er varmemester.

 

Da vi blev voksne, blev gift, flyttede hjemmefra og fik børn, kom vi til at bo i nærheden af

hinanden. Casper i Fynsgade overfor den gamle kaserne. Det var hyggeligt, når vi var barnepige, så

kunne vi stå og se soldaterne skifte vagt. Dengang var der jo ikke fjernsyn. Jeg kom i huset der den

halve dag, indtil jeg fik en læreplads. Jeg passede Susanne, og ordnede udgifter. Det var dengang

Sygekassen var i Thyrasgade, og skulle betales en gang om måneden, og så fik vi en lille tur ud af

det ind til byen.. Birthe boede i Samsøgade og senere i Vendsysselsgade. Hendes søn kaldte vi for

"Natportieren."Han tiggede altid om at få noget at drikke eller spise. Erika boede i Sjællandsgade

og jeg i Markusgade.

 

Vi manglede aldrig barnepige, da vi fik børn, vores forældre ville hellere end gerne passe

børnebørnene, min mor kaldte de aldrig for andet end "Bedste". Tina fortalte engang, at de fik

sukker madder i sengen, og da Tina var lille, lærte min mor hende at drikke kold kaffe med mælk

og sukker i sutteflasken, fordi hun ville have kaffe, ligesom vi voksne. Det var svært at få hende

vænnet af med.

 

Når vi samledes i Læsøgade søndag eftermiddag, var der altid gang i fodboldsnakken. Casper

spillede på Chang's divisionshold, min svoger, Ole Hedemann på Aab's divisionshold og min eks. i

VB. Det var ikke altid, at de var enige.

 

Min mand og jeg hjalp til bankospil i VB om søndagen på Enghavevej, og når mine søskende kom i

Læsøgade, spurgte de Tina, Hvor er din mor og far? De er til "gakkelak," sagde tøsen. Mine

forældre passede engang Tinas kusine. Min søster og svoger var i udlandet i en uge. Hun ville ikke

sove i mor og fars seng, så far lå og kørte rundt med hende i barnevognen nede på gaden kl. 24.00. Til sidst måtte han tage op i huset i Gug, hvor de boede. Hun sov i barnevognen ude i bryggerset, og

så var der ro i lejren.

 

Nogle gange når Tinas far og jeg var til fest i VB, skete det sommetider, at vi røg i byen med nogen

fra fodbold. Så tog vi sommetider på "Roxy" på Østerbro, de havde sådan noget godt suppe.

En gang var vi også på Gøglerbåden. Jeg har også været på Håbets Gård, både da det var i

Nyhavnsgade og Ved Stranden. Der var en vi kaldte for "Blomster Henning". Han gik rundt på

værtshusene og solgte blomster. Engang vi var på Frederiksberg og fa en øl, kom den gamle fru

Holm, som boede ovenpå farende. Jeg har lige set en stor bil udenfor, hvor der stod "Sigfreds

Fodvarmere"Jeg troede da ikke, man kunne leve af at sælge fodvarmere i dag.

 

Inden Tina blev 3, var jeg heldig at få arbejde ved Ulf Bolighus igen, for at være med til at starte

EDB op. De sendte deres chauffør ud for at spørge, om jeg ville hjælpe dem Det var dengang det

foregik på hulkort, som blev sendt til Regnecentralen på Kastetvej, de ordnede papirgangen. Vi var

heldige, at Tina blev tilbudt en plads i børnehaven i Islandsgade, hun gik sammen med Kirsten

Jakobsens to døtre. Dengang kostede det kun kr. 90,- for en heldagsplads.

 

I dag bor vi stadig tæt på hinanden, 2 i Gug, 2 i Vejgård, 1 i Nørre Tranders, 1 i Ørum. Efter vi har

mistet begge vores forældre, har vi holdt søskendefest ca. hvert tredje år. Vi har hver især mad og

drikkevarer med. Et år vi var på Orø på ferie hos min søster, kunne vi ikke nå at handle ind til

søskendefesten. Min svoger havde et. røgeri. Så fik vi nogle røgede ål og en bakke æg med hjem, og

vi var bare populære, da vi spurgte, om der var nogen, der ville bytte. Så vi fik en masse lækker

mad på den bekostning. Når vi er færdig med at spise, har vi forskellige udendørs spil og aktiviteter.

De fleste søskendefester har vi holdt privat, ved dem der har bedst plads. Et år var vi på Egholm, et

andet år i Dokkedal. Børn, børnebørn og søskendebørn. En af gangene var vi nogle og tyve. Og så

var vi der ikke engang alle sammen.

 

I dag bor jeg i det forreste af Vejgaard. Der er adskillige beboere her, som også er opvokset i Ø-

Gadekvarteret, så vi har en del at snakke om. Jeg er vendt tilbage til mine gamle rødder, og det har

jeg det godt med.

 

 

Marts 2006

 

 

Jette Jensen